Panasonic med farveskærm

Nu kommer Panasonic også med en konkurrent til Sony Ericsson T68i og Nokia 7210. Den nye GD67 har både farveskærm, polyfoniske ringetoner og EMS.

Panasonic med farveskærm

Farveskærmen på GD67 kan vise 256 samtidige farver, ganske som Sony Ericsson. Telefonen blev lanceret på Panasonics pressemøde og er dermed også Panasonics første farveskærmsmodel.

GD67 er med indbygget antenne og ser i det hele taget meget interessant ud. Vi ved endnu ikke med sikkerhed, hvornår mobilen lanceres på det danske marked.

Det bliver muligt at hente ekstra farvetemaer og polyfoniske ringetoner til GD67 fra Nettet.