Mobiltelefon med indbyggede spil
På dagens pressekonference har Sony Ericsson løftet sløret for P700, der nærmest er at betegne som en veritabel spillecomputer. Mobiltelefonen der er en GPRS-telefon og dualband GSM vejer 95 gram og har selvfølgelig farveskærm, JAVA 2 Micro Edition, Bluetooth og polyfoniske ringetoner.
Et nyt samarbejde mellem Sony Ericsson og Sony Pcitures har gjort det muligt at præinstallere både Charlies Angels og Men in Black som spil på mobilen. JAVA-funktionaliteten gør det muligt at installere nye spil i mobilen. Til trods for den meget lille størrelse, er Z700 udstyret med et stort display.