Motorola overvejer at købe Siemens eller Samsung

Det var noget af en bombe, som Motorola lod detonere på Cannes-messen i går. Motorola er villig til at indgå partnerskab eller helt at købe enten Samsung eller Siemens.

Motorola overvejer at købe Siemens eller Samsung

Partnerskaber og alliancer mellem mobilproducenterne er in i tiden. På GSM World Congress i Cannes, afslørede Motorola i går, at man er villig til at indgå et partnerskab eller at opkøbe en mindre rival. Det skriver den norske nyhedstjeneste digi.no.

Strategien skal forbedre Motoroals globale makredsandel, der i øjeblikket ligger på omkring 17 procent. Markedsandelen skal efter Motorolas mening stige til mindst 25 procent i løbet af de næste par år.

Motorola nævner selv Siemens og Samsung som de mest attaktive producenter at indgå samarbejde med, eller opkøbe, da de betegnes som de eneste, der er i stand til at løfte Motorolas markedsandel.