Vinderen af SMS-konkurrencen er fundet

Vinderen af SMS-konkurrencen er fundet

Kærlighed gør blind, lyder et ordsprog. Og vi har fået mere end 70 e-mails til vores SMS-konkurrence om den sødeste og bedste SMS, som læserne nogensinde har sendt eller modtaget.

Vi offentliggjorde tidligere i dag de tre finalister og vi har nu fundet vinderen, der i løbet af få dage vil modtage en Siemens C45 mobil.

Vinderen er Thomas Stensig for den fantastiske mail, som han modtog fra kvinden, der senere skulle vise sig at blive kvinden i hans liv. Her er hans bidrag til SMS-konkurrencen, der nu udløser en Siemens C45. Et stort tillykke herfra, og tak til alle, der har bidraget til konkurrencen!

For et 4 år siden kort efter at min bror var blevet gift, mødte jeg en af min svigerinders veninder…..og jeg var solgt. Men her opstår den klassiske, hvordan kommer man så videre? Jeg prøvede at være der når jeg vidste at hun også ville være der men der skete ikke rigtig noget. Det skal siges at jeg boede i Århus og Hun i København. Jeg hilste hende et par gange gennem min bror og sviger, og så skete det. En Lørdag aften i August måned 1998 havde jeg tilfældigvis en aften for mig selv hjemme og jeg lå på min sofa og læste en god bog, kom der en SMS ind!! Der stod ikke andet end “Please connect me to prins Charming”!!! Det var hende og der startede vores historie. Vi er lykkeligt gift på snart tredje år og her den 17 December fik vi en lille dreng.

Det startede med en sms.