Skal betale for at anvende Grafitti
Det er producenten af kopimaskiner, der for år tilbage udviklede den særlige teknik til at skrive bogstaver ved at benytte én streg. Selv om det er mange år siden, så har Xerox stadig patentet på den særlige måde at skrive på. Det selv om Xerox aldrig satte noget som helst i produktion, der kunne anvende skriftgenkendelsen.
I stedet benyttede Palm sig af teknikken. Palm kalder det for Grafitti, og selv om der ikk er tale om det helt identiske alfabet fra Xerox, mener den amerikanske domstol alligevel, at det lægger sig så tæt op af Xerox”s at man nu skal betale for licensen til Xerox.
Endnu er det ikke klart, hvor mange penge, Palm skal betale til Xerox, blot at der er tale om et “mange-cifret” beløb.
Retssagen kommer samtidig med, at Palm på flere fronter er særdeles klemt, ikke mindst når det gælder markedsandele, hvor Palm har tabt store andele til Microsoft”s styresystem – Pocket PC.