TDC Mobil først i verden: MSN Hotmail direkte på mobilen
Det nye system, der har fået navnet MSN Hotmail SMS Service, giver TDC Mobils kunder mulighed for at læse og sende e-mails via mobiltelefonen, så
snart de modtager en Hotmail.
Dermed gør TDC Mobil for første gang verdens mest udbredte gratis e-mail service med over 100 mio. brugere på verdensplan – heraf 520.000 i Danmark –
tilgængelig for mobiltelefonen.
– Det eneste, der kræves er en GSM-telefon og et abonnement hos TDC Mobil. Også VicTidskunder kan fremover læse deres mail via telefonen, forklarer Morten Falkenberg, markedsdirektør i TDC Mobil. Kunden modtager en SMS, hver gang der er modtaget en ny e-mail. SMS”en indeholder oplysninger om afsender, emne og den første del af mailen.
Det koster en krone at modtage SMS”en. Derefter sender kunden en SMS til MSN Hotmail og modtager de næste 160 karakterer af mailen og kan blandt andet vælge at besvare, videresende eller slette mailen. I introduktionsperioden frem til den 15. januar, er det gratis at modtage SMS”en.