Fart på Asiens mobilmarked
De har masser af sved på panden hos Flextronics, der er verdens næststørste producent af mobiltelefoner og dele til mobiltelefoner. For efterspørgslen på mobiltelefoner stiger i Asien, mens markedet er mættet i flere europæiske lande, skriver Jyllands-Posten.
Det samlede regnestykke er, at Flextronics og andre mobilfabrikker har meget travlt med at lave mobiltelefoner og mobile dele til giganter som Nokia, Motorola, Ericsson og Alcatel.
Særligt kinesernes smag for mobiltelefoner giver travlhed. Rigtig mange kinesere vil være mobil nu, og det giver gang i forretningen. Derimod giver de europæiske markeder – og til dels det amerikanske marked – midlertidige panderynker hos de mobile fabrikanter.
Dels er markederne ved at være mættet, fordi mange allerede har en mobiltelefon. Dels afventer europæere og amerikanere de nye og hurtigere mobilnet. Når de nye net kommer i sving, skal der nemlig købes nye mobiltelefoner, og så bliver de gamle telefoner forældet.
Alligevel sveder de altså videre hos blandt andet Flextronics. Her glæder man sig nemlig over asiaternes her-og-nu interesse for at købe mobiltelefoner. Og man glæder sig endnu mere til at trediegenerationsnettet og de milliarder af kroner, som man regner med at tjene på vores lyst til at købe nye og smartere mobiltelefoner.