Bestil pølser og øl med telefonen
Du kender det godt. Du sidder midt i Parken og ser på årtiers landskamp. Men så melder tørsten og sulten sig. Det kan løses, men der en stor ulempe. Nu skal du nemlig hen i den kilometerlange kø ved pølsemanden. Og senere skal du kæmpe dig tilbage til din plads.
Men det skal være slut nu, skriver Jyllands-Posten. Den amerikanske forretningsmand Robert S. Showghi er nemlig også godt træt af selv at løbe efter pølser og øl på de amerikanske stadions. Gang på gang gik han nemlig glip af afgørende scoringer og homeruns på banen.
Derfor har han lavet en mobil løsning. Systemet går ud på, at man tilmelder sig en tjeneste, hvor man kan taste en bestilling ind på mobiltelefonen, betale og så få varerne leveret ved sædet på stadion. Leveringen står stadions egen pølsemand for.
Virksomheden, som Robert S. Showghi har grundlagt, hedder dial4snax. Og foreløbigt har han sørget for, at amerikanere på udvalgte stadions kan blive siddende og vente på de våde og tørre varer. Står det til Robert S. Showghi, så kommer ordningen også til Danmark. Ifølge Jyllands-Posten har manden nemlig netop besøgt Danmark for at præsentere systemet. Spørgsmålet er så om danskerne er klar til mobil mad