Nokia slår tilbage med nye modeller
Mange har gennem lang tid spekuleret over, hvorfor Nokia ikke har svaret igen på Ericssons succesmodeller T39, T65 og T68 – der har farveskærm.
Nu ved vi bedre.
Svaret er dels 5210 en model, som først og fremmest henvender sig til de yngre brugere. Nokia 5210 byder på et rigtigt smart design og efter de første billeder at dømme, kan man bytte covers på den mobil også.
Den mest interessante mobil er dog 7650. En rigtig T68-killer, der præcis som ærkerivalen har både farveskærm og joystick.
Tasterne dukker først op, når man lukker telefonen op så at sige. Ellers er de gemt, og det er først og fremmest den store skærm der stikker i øjnene.
Mobil opdaterer historien hele weekenden og selvfølgelig også mandag, hvor vi er på plads i Barcelona. Meget tyder på, at netop de to nye modeller kan tage luften ud af konkurrenterne.