0 kroner i minuttet, hvis du er studerende!
Campuz Mobile har købt sig ind hos Europolitan Vodaphones net i Sverige. Tilbudet om 0 kroner i minuttet til de studerende, der vælger Campuz Mobile som mobiloperatør gælder de første tre minutter af hver samtale, der ringes mellem klokken 12-13 (den time hvor hele Sverige er lukket på grund af frokost, red.) og efter klokken 19. Efter de tre minutter gælder ordinære takster.
I følge websiten IQstudent.se, bliver de øvrige takster hos Campuz Mobil også ret lave – i hvert fald efter svenske priser. SMS-prisen sættes til 77 øre og aftentaksten sættes til 31 øre i minuttet. Ringer man om dagen, bliver prisen 3,85 i minuttet. Alle priserne er i danske kroner. Dertil kommer en månedlig abonnementpris på godt og vel 30 kroner.
Europolitan håber på, at studenterne bliver så glade for Europolitans dækning, at de vælger Europolitan som deres mobiloperatør, når de ikke er studerende mere.
Her på Mobil ser vi frem til, at Campuz Mobil også kigger mod Danmark. For at regne med, at en af de danske operatører kan se idéen, er nok i virkeligheden som at tro på julemanden. Men man ved jo aldrig……