Orange spanker TDC

Orange spanker TDC

Flyt dit mobilnummer til Orange. Det lyder måske ganske godt og billigt. Men hvad gør man, når det gamle telefonnummer fra TDC skal tages med, og det

hele så ender i kaos uden mobilforbindelse? Som kunde bliver man vred. Meget vred.

Hos Orange har kunderne vendt deres vrede mod – Orange. Og det vil mobilselskabet ikke lægge ryg til meget længere, fordi fejlen ligger hos TDC. En fejl i et nyt IT-system hos TDC Mobil har nemlig sendt deres gamle kunder ud i ingenmandsland uden forbindelse til omverdenen. For når TDC har trukket stikket ud fra mobiltelefoner hos flyttende kunder, ja så har Orange populært sagt ikke kunne sætte stikket tilbage igen.

Dermed slutter Orange sig til klagekoret, der indtil nu har bestået af Telmore.

Da fejlen ligger hos TDC, så har Orange nu skruet bissen på og bedt om en skriftlig forklaring fra TDC. Den forklaring vil Orange så sende til sine

næsten 1000 nye, utilfredse kunder uden forbindelse på telefonen. Og hvis det ikke virker, vil selskabet gå ud til hele offentligheden og spanke TDC Mobil og deres dårligere systemer, indtil problemet er løst, lyder meldingen fra Orange.