Tyskere fastholder pris på UMTS

Tyskere fastholder pris på UMTS

Efter den franske regering har meldt ud, at man er indstillet på at dumpe prisen på UMTS-licenserne, så har frygten for store tab til lande over hele Europa bredt sig.

UMTS-systemet så fra begyndelsen ellers ud til at blive en regulær guldgrube for regeringerne i hele Europa, hvor mobilselskaberne har betalt talrige milliarder for at få del i det forventede mobileventyr. Men i Frankrig har mobilselskaberne fået kolde fødder. Der er simpelthen ikke de penge i systemet, som man havde drømt om. Og mobilselskaberne har derfor presset den franske regering til at give et markant prisnedslag. Det kom i denne uge.

Da med nyheden om det franske brandudsalg kom frem, voksede frygten i hele Europa for, at andre regeringer nu kommer under pres for at sænke priserne på UMTS-licenser. Men i Tyskland er holdningen allerede helt klar. Der bliver ikke slækket på priserne, skriver Berlingske Tidende. I Tyskland har man i dag solgt seks UMTS-licenser for 280 milliarder kroner.

Om den tyske holdning får afsmittende effekt på holdningen i andre EU-lande, vides endnu ikke. Men det forventes, at der vil blive skævet betydeligt til reaktion fra tyske marked, som er et af de største i Europa