Ny telelov er værdiløs for mobilkunder
En ny telelov vil tvinge de danske teleselskaber til at konkurrere mere. Det skal ske ved, at et fasttelefonnummer fra næste år kan flyttes til en
mobiltelefon. Og omvendt. Men loven er værdiløs, skriver Børsen. For selv om teleselskaberne lever op til loven, ved at sørge at det teknisk kan lade sig gøre at flytte numrene, så overvejer kun et enkelt selskab – Telia – at tilbyde løsningen.
Problemet er, at de mange udenlandske eleselskaber ikke teknisk kan skelne mellem, om deres kunder ringer til en mobiltelefon eller en fastnettelefon med det nye system. Derfor ender deres kunder med at betale enten for lidt
eller for meget for samtalen. Og det vil de danske teleselskaber ikke være årsag til.
Udover at de udenlandske kunder risikerer at blive snydt, når de betaler for at ringe til en mobiltelefon, der reelt er et fastnummer, så kan de udenlandske- og danske selskaber heller ikke afregne rigtigt. Og det øger blot modstanden mod systemet hos de danske teleselskaber.
Partiet Venstre vil nu bede om en forklaring fra Forskningsministeriet.