John Strand: Tror ikke på aftalte priser

John Strand: Tror ikke på aftalte priser

– Priserne på mobiltelefoner er meget ens, fordi markedet er gennemsigtigt, og konkurrencen er hård. Men priserne er ikke aftalte.

Sådan lyder vurderingen fra teleanalytikeren John Strand i dag i Berlingske Tidende efter tirsdagens ransagning hos flere ledende, danske

mobilselskaber.

John Strand siger, at de danske forhandlere af mobiltelefoner er økonomisk trængte. Salget af mobiltelefoner er vigende, og det samtidig med at

teleselskaberne forsøger at hæve priserne. John Strand mener derfor at det er oplagt, at en sur mobilforhandler har henvendt sig til Konkurrencestyrelsen med en klage.

Styrelsen mener, at mobilselskaberne undertrykker forhandlernes mulighed for reel konkurrence ved at forlange faste priser og fortjenester på

mobiltelefoner og mobilabonnementer. Men John Strand vurderer, at det snarere er en samlet ændring i markedet fremfor aftale priser på

mobiltelefon, der gør, at priserne ser ens ud.

– Teleselskaberne og teleforhandlerne har efterhånden modsatrettede interesser på mobilmarkedet. Teleselskaberne er trætte af at betale store tilskud til salg af mobiltelefoner for at få kunder. I stedet går de samlet efter mere normale tilstande – som for eksempel i Finland, hvor folk gennem mange år har betalt fuld pris for deres mobiltelefoner. Sådan bliver

markedet i resten af Europa også, vurderer John Strand over for Berlingske Tidende

Seneste nyt

Siden denne artikel er der kommet nyt i sagen. Redaktionen holdt fast i sin interesse i tematikken. 30/11/1999 puplicerede vi en ny vinkel om temaet med en artikel der belyste emnet Mobilskrot ender de forkerte steder – Tjek artiklen her. Få også seneste nyt i sagen her..