Opgør med Jobs – iOS står over for massive ændringer

Et større opgør med Steve Jobs designønsker er åbenbart i gang hos Apple - når iOS 7 bliver lanceret, kan vi forvente et større redesign, der skønnes at komme til at ligne Windows Phone.

Opgør med Jobs – iOS står over for massive ændringer

Apple rygtes at være i gang med et større redesign af iOS, så der kommer en noget anderledes stil med iOS 7. Det åbenbart lidt for glitrende design skal gøres mere basalt og skulle få et design, der minder om Windows Phones design. Det skriver 9 to 5 Mac, der har informationerne fra flere kilder.

Det er Apples chefdesigner, Jonathan Ive, der står bag det nye design og udtryk. Han skulle åbenbart altid have været i mod det nuværende design, mens den tidligere iOS-chef Scott Forstall var varm fortaler for det.

Tim Cook, Apples chef, har sagt, at Ive har den bedste smag i hele verden og de bedste designevner og da Forstall blev fyret sidste år, fik Ive fuld frihed til at gøre som han ønskede med iOS. Steve Jobs skulle også have høje tanker om det gamle design, men ifølge en tidligere designer hos Apple, skulle der have været en heftigt debat internt hos Apples brugerfladedesignere, der var flove over det nuværende design.

Apples ikoner til egne apps skulle også blive lavet om. Desuden arbejder Apple angiveligt også på at lægge et filter hen over skærmen eller brugerfladen, så andre har sværere ved at se, hvad man laver med sin iPhone.

Ive skulle også arbejde på at lade brugeren få adgang til flere informationer på en og samme skærm.

Det bliver spændende at se, hvor meget Apple tør ændre i brugerfladen, da millioner er brugere er vant til det nuværende design og måske ikke vil tage et nyt design til sig.

iOS 7 forventes at blive lanceret på WWDC 2013, der finder sted 10-14. juni.

Kilde.