Guld til atleterne
Husker vi ikke alle P310? Den kreditkortlignende mobiltelefon med et særpræget tastaturdesign og et vendt display. Nu kommer den åbenbart i en ny udgave specielt til atleterne ved de Olympiske Lege i 2008. Denne bliver kaldt P318+ og byder på en 18-karats guldbelægning på store dele af telefonen.
Samsung har før lavet specielle udgaver af telefoner blot til de Olympiske Lege, og ligesom dengang kommer P318+ med specielt indhold i form af ringetoner, baggrundsbilleder og forskellige videoklip.