LG på vej med Prada-efterfølger
Tilbage i januar præsenterede LG deres designermobil, der er udviklet i samarbejde med det italienske modehus Prada. Nu er de imidlertid allerede på vej med en efterfølger, der beholder det stilede design, men samtidig er opgraderet på flere fronter. Bl.a. skulle modellen, der efter formentlig får navnet KS20, få både 3G og turbo-3G. Desuden er operativsystemet blevet opgraderet til Windows Mobile 6 Professional. Og ligesom på den nye HTC Touch, skulle måden man navigere på være forenklet. Således skulle det blot kræve få fingerstrøg på den trykfølsomme skærm for at styre rundt i menuerne. Modellen skulle desuden være udstyret med både WLAN og en processor på 400 MHz.
Ifølge de nyeste informationer skulle den komme i september til en endnu ukendt pris.