Nokia 5700: Dobbeltagent
Underdelen af 5700 kan vrides 180 grader i
den ene retning og 90 grader i den anden.
Den vridbare underdel har fl ere funktioner.
Man vrider telefonens nedre del for
at bruge de musikknapper, der sidder på
telefonens anden side. Når man vrider
dem frem, tændes musikafspilleren, der
er let at styre med de store knapper til at
skifte frem og tilbage mellem sangene. En
knap i midten fungerer som kombineret
play- og pause-knap.
Når man vrider tastaturet tilbage,
så ciffertastaturet kommer frem under
skærmen, fortsætter musikken. På den
såkaldte dagsoversigt kan man se, hvilken
sang der spilles.
Hvis man i stedet roterer telefonens
nedre del til den anden side, kan den kun
vrides en kvart omgang. Så aktiverer man
kameraet, der er placeret længst nede på
telefonens venstre side. Knapperne til at
skifte mellem sangene bruges nu i stedet
til at styre kameraets digitale zoom, og
knappen i midten fungerer som udløser.
Praktisk vrid
Hvis man bare skal tage et billede med
de kameraindstillinger, der allerede er,
er det rigtig smart, at man kan holde i
et solidt greb uden at skulle tænke over,
hvor man holder fi ngrene for ikke at få
dem i vejen for linsen. Designet fungerer
mindre godt, hvis man vil ændre noget i
de menualternativer, der er til kameraet.
Når man har åbnet menuen til kameraindstillingerne,
må man styre sig frem
med styrepinden. Den er fi n at bruge, når
tastaturet er vendt fremad på normal vis
eller vredet en halv omgang. Nu havner
tastaturets øvre kant i stedet lige til højre
for styrepinden og gør det svært at fl ytte
sig til siden. I en del tilfælde er det dog
nok at bevæge sig op eller ned og vælge
et af alternativerne, så noget kæmpeproblem
er det ikke. Ellers er knapperne
og styrepinden fremragende udformet.
Volumenknapperne, knappen til hovedmenuen
og menu-knappen ligger i den
gummibetrukne del af coveret. Det giver
en lidt anderledes følelse, når man trykker
på dem, men det vænner man sig
hurtigt til. Styrepinden er en af de bedre,
jeg har prøvet. Den stikker tilpas meget
frem, og er tilstrækkeligt stor til at være
behagelig af bruge.
Der er også en tredje funktion ved at
kunne vride telefonens nedre del. Hvis
man vrider den en kvart omgang den
ene eller den anden vej, kan man stille
telefonen på en plan fl ade med skærmen
rettet skråt opad i en 45 graders
vinkel. Det er praktisk, når man skal se
på fi lm eller videoklip. Det kan også være
smart, hvis man skal ringe videosamtale,
mens man bruger handsfree. Video er,
udover musik, noget, Nokia har satset
ekstra meget på i 5700. Telefonen kan
blandet andet klare fi lm i MP4-format
med H.264-komprimering, hvilket er et
af de formater, der lader til at blive en
standard til distribution af videofi ler på
internettet fremover. De klip, der fi ndes
gemt i mobilen, og dem, man kan downloade
fra Nokias webside, vises også i god
kvalitet. Skærmen er 2,2" og har QVGAopløsning.
Den kan vise 16 mio. farver.
Til at se video er skærmen udmærket,
især når man indstiller, at videoafspilleren
skal bruge hele skærmen.
Skærmen er også en af telefonens
stærke sider generelt, ikke kun når det
handler om at se på bevægelige billeder.
Mini-Map hedder den webbrowser,
Nokia bruger i sine lidt mere eksklusive
telefoner, og også den gør sig rigtig godt
på 5700’s skærm. Det, der udmærker
Mini-Map, er dels måden, hvorpå den
viser websiderne, dels at den kan klare
så godt som alle slags websider. Når man
scroller lidt hurtigt op og ned eller til
siden, vises et halvgennemsigtigt vindue i
skærmens øverste højre hjørne. Der kan
man på et oversigtsbillede se, hvor man
befi nder sig på siden, samtidig med at
resten af skærmen viser en indzoomet
del af siden. Det gør det enkelt at navigere
på almindelige websider, selvom
man bruger en forholdsvis lille skærm.
Det eneste, jeg muligvis savner lidt, er en
mulighed for at rotere skærmbilledet, så
man kan se mere af siderne i bredden.
5700 er ikke en udpræ