Samsung F300: Min nye nemesis

Ambitionerne har i den grad været både

høje og ganske gode, da Samsung præsenterede

deres hybrid af en mobiltelefon

og MP3-afspiller. Konvergensen

af MP3-afspiller og almindelig mobiltelefon

har længe været en kæphest for

mobilbranchen. Den skulle bare traves

i mål. Men desværre har konvergensen

taget et par skridt i den forkerte retning

med den nye Samsung F300.

Alt for lille skærm

Det er en mobiltelefon, der gerne vil det

hele og gerne i to dele. Det er tydeligt fra

start, når det alternative nye ydre møder

én. Bagsiden er ikke mere det velkendte

og triste ydre, hvor batteriet plejer at sidde.

En MP3-afspillers store 2,1-tommer

skærm har i stedet overtaget pladsen,

mens mobilens forside har måttet tage

til takke med en 1,4-tommer skærm, der

ikke er meget værd. Selve ideen med at

tildele hver side sine egne funktioner er

nytænkning, som man kun kan bifalde.

Desværre er der bare en del hakker i de

små detaljer, der gør den todelte udførelse

til noget af et irritationsmoment. For

at tage telefondelen først, så er skærmen

et helvede – for at sige det mildt. Det er

som at komme tilbage til de uskyldige

Ericsson-dage, hvor skærmen ikke var

større end en tommelfingers længde.

Den ellers så flotte Samsung-menu kommer

ikke til sin ret, og generelt føles det

meget klaustrofobisk at bevæge sig rundt

i menuerne, skrive sms’er og surfe på

internettet. Det er dog heldigvist muigt

at surfe på den store skærm på musiksiden,

hvor man bruger musiktasterne til

at bevæge sig op og ned med.

En del med MP3

Dog kunne man tage de selvransagende

briller på, og spørge om irritationsmomentet

ikke bare grunder i en tilvænning

af de store skærme. Det kan meget vel

være, men derfor undrer det også endnu

mere, at vi pludselig skal spises af med

sådan en lille og ubrugelig skærm. Hvorfor

er det egentlig lige, at funktionerne

ikke havde byttet skærm, så man kunne få

lidt mere glæde af en stor skærm? Jeg skal

ikke bruge en stor skærm på MP3-afspilleren.

Behovet er i hvert fald mindre end

ved telefon-delen, og den del er generelt

en noget blandet fornøjelse. Det virker

mere som en underfunktion til MP3-afspilleren.

Men også på MP3-afspilleren

kunne man havde håbet på lidt mere brugervenlighed

og forståelse for brugerens

fumlende bevægelser. Navigationen er

både udstyret med trykknapper af de

mere følsomme af slagsen. Det bliver

desværre til en rodet affære, hvor man

springer ufrivilligt rundt i menuerne.

Det kræver stor tålmodighed bare at

skifte sang, da den samtidig bruger fem

sekunder på at skifte. Det lyder umiddelbart

ikke af meget, men det er nok til

at blive generet af ved længere musikafspilning.

En fleksibel lydoplevelse

Ved første møde med MP3-afspilleren

bliver man dog glædeligt overrasket.

Den er nemlig behagelig fleksibel ved

at understøtte både Samsungs eget PC

Studio og Windows Media Player. Der

overfører den både musikken og albumcovers,

så det kan sættes pænt op på afspilleren.

Desuden tager den endda imod

de kopibeskyttede DRM-filer, som gør

det til en af første DRM-kompatible

mobiler. Det er en glædelig overraskelse,

når nu meget af ens musik er indkøbt lovligt

på internettet. Og nu også når musikken

afspilles i fornemt selskab. Prisbelønnede

Bang&Olufsen har nemlig stået bag

MP3-afspillerens lydforstærker. Det

kangodt høres ved de krævende numre

med ekstra bas og høj diskant. I forhold til,

hvor dårlig lyden plejer at være på mobiltelefoner,

er det klart godkendt, men det kan stadig ikke gøre

op med de regulære MP3-afspillere, der

er begyndt at få mere fokus på den gode

lyd. Men når man taler om lyd, kan man

ikke komme udenom historiens grimmeste

in-ear-høretelefoner. De ligner

mest af alt små hårtørrere og giver faktisk

ikke den bedste lyd. Du anbefales klart

til at bruge dine egne høretelefoner af

den ene eller anden art. Samsung er nu

begyndt på at sætte deres høretelefonstik

i siden på mobilen. Det er et uforståeligt

onde, da den både<