Tele Danmark til TDC på Nettet

Efter flere måneders forhandling, har TDC nået en aftale med ejeren af www.TDC.dk. Men nu spøger TDC"s logo hos sex-firma.

Tele Danmark til TDC på Nettet

Et spøjst tilfælde. Sådan betegner pressechef Max Stougaard sagen om TDC”s logo til BT.

Egentlig skulle det have været så let. Tele Danmark er kendt i det store udland. Men Tele Danmark klinger ikke for godt. Så derfor satte man kloge og meget dyre folk i sving med at udtænke et nyt navn, logo mm. Kort sagt en branding-proces.

De kom frem med navnet TDC, som blev godtaget. Alt gik i sving, og vi var flere, der søgte efter www.tdc.dk. Men hvem mødte vi – ikke Tele Danmark i nye klæder, men derimod Thy Data Center, der flere år forinden havde købt domænenavnet.

I går kunne TDC så fortælle, at man pr. 1. juli har købt www.tdc.dk af Thy Data Center for et ikke offentliggjort beløb. Det er dog ganske givet over de 20.000, som TDC efter sigende startede med at tilbyde Thy Data Center.

Se så burde det hele være fryd og gammen. Men i dagens udgave af BT, kan man læse at en sextjeneste i USA benytter selvsamme logo, som elevendanes.dk har lavet til TDC? På www.reboot.dk kan man endda læse, at nogle mener, at TDC”s logo er det samme som Microsofts på www.msn.com. Blot er MSN”s ramt med en stor fluesmækker….

Vi er nogle der venter på det næste kapitel i den føljeton.