Nexus 4 er forsinket – igen
Efterspørgslen på Nexus 4 har været rigtig høj, og det har vist sig at resultere i en meget besværlig lancering for Google.
Herhjemme skulle telefonen ramme butikkerne i midten af november, men lanceringen blev udskudt til starten af december, og nu er den blevet udskudt igen.
Denne gang lyder forventningerne på, at vi skal vente til den 14. december – her skulle telefonen altså være på lager hos teleoperatører og andre forhandlere.
Årsagen til forsinkelsen kan meget vel være, at Google har prioriteret andre markeder end det nordiske, og i stedet sendt alle enheder til de højt prioriterede markeder.
Vi har henvendt os til LG i Danmark for at få en kommentar til sagen, og kommer med en opdatering, så snart vi hører noget tilbage.