Kæmpeordre til Flextronics
Der blæser igen mildere vinde over Pandrup i Nordjylland. 14 dage efter at direktør Peter Hinrup måtte meddele de knap 1300 ansatte, at 474 måtte afskediges, kan direktøren nu løfte sløret for en kæmpeordre.
– Det kan blive stort. Vældig stort. I første omgang taler vi om en kontrakt til et trecifret millionbeløb og job til flere hundrede medarbejdere, fortæller Peter Hinrup til Dagbladet Børsen.
Flextronics skal producere PC-card, DVD-afspillere og set-top bokse for Kiss Technology, der blandt andet har et samarbejd emed Deutche Telekom.