Mobil kommer torsdag

Mobil kommer torsdag

Post Danmark, der står for pakning og adressering af Magasinet Mobil, har lavet en fejl. Det er den eneste undskyldning, som Preben Iversen fra Post Danmark kan komme med.

Magasinet skulle være pakket og sendt allerede mandag, men af en uforklarlig årsag, sker det først i morgen onsdag. Post Danmark har lovet, at Magasinet er fremme torsdag til alle abonnenterne.

Vi undskylder forsinkelsen over for alle vore læsere.

Brian Dixen

Chefredaktør