PDA med indbygget Bluetooth

PDA med indbygget Bluetooth

Til august skal den lanceres i Danmark – men om det bliver under navnet Mitac, er usikkert.

Hvis ikke Mitac er først med en Bluetooth-PDA, er det tæt på. Ifølge Lon Cheng, der er presseansvarlig hos Mitac, er al software parat.

Nu diskuterer man, hvordan lommecomputeren skal lanceres – blandt andet i Skandinavien. Det er nemlig ikke helt enkelt at oprette et helt nyt firma. Det kan også være et problem, at produkter fra Taiwan opfattes som billige.

– Måske vil der stå et andet varemærke på lommecomputeren. I øjeblikket er vi i gang med forhandlinger, siger Lon Cheng.

Den håndholdte fra Mitac måler 81x130x15 millimeter og vejer 140 gram. OS-systemet er Linux, og touchscreen-skærmen har en opløsning på 240×320 punkter og baggrundsbelysning. Hukommelsen er på 8MB, men forskellige kort, blandt andet udvidet hukommelse og GPS, indgår i tilbehøret.