Kommunikatorerne kommer
Trium, Sagem, Siemens, Nokia og Sendo. Det er blot nogle af de producenter, der er klar med kommunikatorer – eller smartphones.
Lommecomputere med indbyggede mobiltelefoner – som smartphones i virkeligheden, er virkelig på vej til at blive gigantiske hit, når de kommer. Ikke hvis, men når. Og efter alt at dømme, bliver Trium Mondo det første produkt på markedet. Helt eksklusivt, fik Mobil lov at teste Mondo på Triums stand, og lad det bare være sagt med det samme. Det er en fed mobiltelefon og lommecomputer. Tæt at have det hele samlet i én og samme boks. Tidligere var påstanden, at man ikke kunne få det bedste fra begge verdenen, men med smartphones holder det ikke stik mere. Produkterne er ganske enkelt det bedste.
Selvfølgelig vil de mikrosmå telefoner stadig bestå. Der er mange gode grunde til at eje en sådan. Skal man i byen, er der ingen grund til at slæbe 200 gram elektronik med, når man kan nøjes med 70 gram. Men det er bare total frihed at kunne checke sine mails, læse de seneste nyheder fra dk.mobil.nu og meget andet.
Så kommunikatorerne er kommet for at blive. Stol på det.
Rigtig god weekend. Den trykte udgave af Mobil, der er i kioskerne 4. april er spækket med nyheder fra CeBIT.
Brian Dixen
Chefredaktør med store fødder efter CeBIT.