6310 med GPRS og Bluetooth
Nu har Nokia endelig annonceret, at de kommer med en GPRS-telefon. Det bliver Nokia 6310, der er en efterfølger til den populære Nokia 6210. Den nye model bliver udstyret med GPRS og Bluetooth. Men desværre kommer telefonen ikke på markedet før i 3.kvartal. Juli/august er et godt bud.
Ifølge Nokia er hverken operatører eller de, der skal levere indhold til GPRS-telefonerne, klar før den tid.
Derudover indeholder telefonen WAP version 1.2.1. Bluetooth er indbygget, og bliver altså ikke en del af batteriet, som på det batteri, Nokia senere i år er klar med til 6210’eren.
Telefonen vejer 111 gram, og måler 47×129 mm. Standbytiden er opgivet til 20 dage, og man kan tale i mere end 3 timer, inden der er behov for strøm.