Fremskynder 4G

NTT DoCoMo vil lancere fjerde-generations mobilnet allerede i 2006. Det er fire år tidligere end analytikerne havde forventet.

Fremskynder 4G

Hvis det lykkes for japanerne at være klar med nettet om fem år, vil de givetvis være årevis foran alle internationale konkurrenter.

Dermed frygter mange, at NTT DoCoMo på det nærmeste kan sætte de internationale standarder for 4G, skriver Forbes.com.

Med 4G skal det være muligt at nå op på hastigheder, som er ti gange hurtigere end UMTS-teknologien(3G). I teorien giver det hastigheder op til 20 MB i sekundet.

Telefoner til 4G vil kunne modtage videofilm og fjernsynsprogrammer i højopløselig kvalitet.