Klar til 3G trods alt

Klar til 3G trods alt

NEC og Matsushita er de to eneste producenter, der ventes at have mobiltelefoner færdige til tiden inden lanceringen af 3G i Japan, der efter udsættelse er planlagt til 30 maj i år. NTT DoCoMo regner med, at 3G-telefoner og tjenester da kan anvendes i Tokyo, Yokohama og Kawasaki.

Forventningerne er dog fortsat lave. NTT DoCoMo tror, at bare 150.000 brugere vil tilslutte sig tredje generations mobilnettet i løbet af dette år, skriver Reuters.