Trådløs luksus fra Siemens

Trådløs luksus fra Siemens

Design tog et stort skridt fremad da Siemens præsenterede sin nye trådløse, digitale telefon ved et stort arrangement i Istanbul. Gigaset 4010 Micro har en separat basestation som nemt kan gemmes af vejen, og dermed kommer det trådløse håndsæt, Gigaset 4000 Micro, til sin fulde ret. Med en vægt på bare 100 gram er håndsættet en veldesignet og diskret tilføjelse til alle hjem.

Men Gigaset 4010 Micro er også e overflødighedshorn af nyttige funktioner, som leder tanken hen på mobiltelefoner.

Designet minder umiskendeligt om en mobiltelefon, og det er da heller ikke helt tilfældigt. Den centrale navigationsknap, som Siemens kunder indenfor mobiltelefoni allerede kender fra SL45, S45 og ME45, er nemlig omdrejningspunktet for en menustruktur, som mere minder om en mobiltelefon

end om en trådløs, digital telefon. Et stort baggrundsbelyst display og tastatur kombineret med en enkel menubetjening gør det nemt at komme i gang.

Gigaset 4010 Micro har nemlig en række funktioner, som man normalt forbinder med mobiltelefoner.

Med Gigaset 4010 Micro kan man også stemmestyre sine opkald fra sin trådløse telefon – sig navnet, og telefonen ringer til den person, man vil tale med.

Stemmestyrede kontakter vil samtidig blive stemmeannonceret når disse kontakter ringer til brugeren af en 4010 Micro. Telefonbogen kan rumme op til 200 navne og numre, hvoraf man kan stemmestyre op til 20 kontakter.

SMS, små tekstbeskeder som kendes fra mobiltelefoner, er ikke længere forbeholdt mobiltelefoner. Med Gigaset 4010 Micro kan man nemlig sende SMS til andre Gigaset 4010 Micro eller 4015 Comfort telefoner på fastnettet,

eller til enhver mobiltelefon på GSM-nettet. Det kræver dog en aftale med de enkelte opratørerer. Siemens forhandler i øjeblikket med dem, men der er endnu ingen aftale på plads.

Gigaset 4010 Micro kan naturligvis også modtage SMS beskeder fra enhver mobiltelefon.

Indenfor en radius af maksimalt 300 meter kan man også anvende det trådløse Gigaset 4000 Micro håndsæt som Walkie Talkie. Dette kræver dog et ekstra trådløst Micro eller Comfort håndsæt. Gigaset 4010 Micro kan også anvendes som komfortabel babyalarm, mellem to Gigaset trådløse håndsæt.

Der er 15 timers taletid eller 250 timers standbytid på det nye trådløse sæt.

Gigaset 4010 Micro-pakken indeholder Gigaset 4000 Micro håndsæt, Gigaset 4010 Micro basestation, bordlader, NiMH batteri og en bælteclip. Den kommer på markedet i oktober 2001 i en Midnight Blue Metallic farve, og vil ligge i samme prisleje som forgængeren Gigaset 3010 Micro. Som tilbehør fås ekstra håndsæt (4000 Micro, Comfort eller Classic), bærbar håndfri(headset), ekstra batterier, bordladere og en MP3-afspiller som allerede kendes fra de nyeste mobiltelefoner fra Siemens.