Libratone Zipp vinder CES Award for design
Sidste år vandt Libratone med AirPlay-højttaleren Libratone Live, og denne gang er det Zipp-højtaleren, som vinder CES Innovations 2013 Design and Engineering Awards Honoree. Bedømmelsen af Libratone Zipp er foretaget af et dommerpanel bestående af uafhængige industridesignere, ingeniører og medlemmer af den amerikanske fagpresse, og AirPlay-højttaleren hædres for enestående design og banebrydende teknologi i produktkategorien ”Personal Electronics”.
"Det er en stor ære for os at modtage en International CES Innovations 2013 Design and Engineering Awards Honoree for Libratone Zipp. Den fornemme pris er kulminationen på en fantastisk modtagelse af vores nye bærbare højttaler, og det lover godt for 2013," siger Tommy Andersen, administrerende direktør for Libratone.
CES-messen finder sted den 8-11. januar 2013 i Las Vegas i USA. Alle produkter som har modtaget en Honoree udstilles på ”CES Unveiled” – det officielle presseevent ved ”the International CES”, søndag den 6. januar 2012, kl. 16-19 i the South Seas Ballroom C på Hotel Mandalay Bay.
Du kan læse vores test af Libratone Zipp HER.