Her er Googles Spotify-dræber

Google Play Music All Access giver mulighed for at streame millioner af sange fra Google Play-butikken.

Her er Googles Spotify-dræber

Der har længe været spekulationer om, hvorvidt Google ville lancere en konkurrent til musikstreaming-tjenester som Spotify. Det er nu sket.

Her til aften dansk tid har Google nemlig lanceret deres nye musiktjeneste med det ikke helt mundrette navn Google Play Music All Access.

Den nye abonnementstjeneste bliver integreret i den allerede eksisterende musikbutik i Google Play og vil give adgang til millioner af sange, som allerede er tilgængelige i udvalgte dele af verden.

Tjenesten vil koster 9,99 dollar om måneden, svarende til cirka 58 kroner om måneden.

Man får en gratis måned, hvor man kan teste, om tjenesten er noget, man gider betale for.

Google Play All Access bliver lanceret inden for kort tid i USA og flere lande kommer herefter med. Om der så også er en forestående lancering i Danmark, står uklart, men med tanke på, at vi ikke allerede nu har adgang til musikbutikken i Google Play, så virker det usandsynligt, at Danmark er et prioriteret marked for Google.