Test: Musiktilbehør til smartphones

Musik på farten er en dejlig ting, hvad enten du flyver, kører, cykler eller går. Vi bringer test af tre stykker musiktilbehør til smartphones.

Test: Musiktilbehør til smartphones

Belkin Bluetooth Music Receiver

Denne gave passer ikke kun til mobilnørden, men alle med aux-indgang i bilradioen vil hoppe rundt af bare glæde.

Belkin Bluetooth Music Receiver kobles til 12-volt-stikket og til radioens aux-indgang og kobler sig så trådløst op til din mobiltelefon via Bluetooth.

Alt, der skal til, er, at du parrer dem, så strømmer musikken ud af bilradioens højtalere. Lyden er præcis lige så god, som når jeg kobler mobilen til radioen via kabel.

Dog oplever jeg, at der kommer en slags svag baggrundslyd, når jeg fører en samtale, men det lader til at være værre for personen i den anden ende, da flere klager over meget baggrundsstøj. Men når jeg lytter til musik, hører jeg ikke støjen, og jeg mister ikke opkoblingen mellem donglen og min mobiltelefon en eneste gang i løbet af flere ugers aktiv brug.

LÆS ARTIKEL: Sony Music Unlimited snart klar til iPhone

Donglen er desuden en fryd for øjet, let at installere og fæster sig fast via magnet på den lille medfølgende ring. En klokkeklar gave til musikelskeren.

Type: Trådløs streaming af musik til bilradioen
Fra cirka: 250 kroner
Karakter: 8/10

belkin