Derfor er iPhone-journalister ingen erstatning for rigtige pressefotografer
Det er ikke længere et uvant syn at se journalister løbe rundt og skyde billeder med en smartphone, når de er ude at dække en historie. Herhjemme undervises journalister ligefrem i at bruge deres smartphone til at tage billeder med, så redaktionen derhjemme altid kan få et billede.
Det kan også være fint nok i nogle situationer, men det kan også vise sig at være en rigtig dårlig idé.
I juni fyrede den amerikanske avis Chicago Sun-Times hele staben af 28 fuldtidsansatte fotografer, da de skrivende journalister jo bare selv kunne tage billeder med deres iPhone. Sådan lød begrundelsen i hvert fald.
Nu har et website set nærmere på, hvad det så har betydet for fotokvaliteten. De sammenlignede forsiden fra Chicago Sun-Times og Chicago Tribune fra Stanley Cup-finalen i ishockey i USA.
Du kan se de to forsider øverst i artiklen. Billedet på det til venstre er taget med en iPhone af en skrivende journalist og det andet af en uddannet pressefotograf. Her er det vist på sin plads med ordsproget ”et billede siger mere end 1000 ord”.