Flot trebenet lyd fra B&O

B&O PLAY lancerede i sidste uge et nyt aktivt højttalersystem under navnet BeoPlay A9. Med hele 480 watt der skruet op for AirPlay-oplevelsen.

Flot trebenet lyd fra B&O

B&O PLAY-navnet ligger bedre og bedre i munden. Nu er Struer-virksomheden klar med anlægget BeoPlay A9, der som de seneste andre PLAY-produkter understøtter AirPlay og DLNA, og dermed er der lagt op til endnu en god og moderne lydoplevelse med din Android-telefon eller din iPhone, iPad eller Mac.

Du kan selv bestemme om anlægget skal stå på de tre fine træben eller om den skal hænge på væggen med et vægbeslag.

Det er kun nødvendigt at have en en enkelt af de ikke helt billige højtalere, der bliver lanceret med en startpris på 14.999 kroner, når de er klar til levering i november, men det er også muligt at have to højtalere, hvis pengene brænder i lommen på dig.

Højttaleren leveres i en række farver, og du kan vælge imellem om stoffen på den store disk skal være hvid, sort, sølv, rød, grøn eller brun.

Udover at komme til salg på store.beoplay.com, så kan man også købe BeoPlay A9 i Apples online-butik og i udvalgte designbutikker.

Onsdag eftermiddag er vi inviteret til pressemøde hos B&O i Danmarks Radios koncertsal, og vi er spændt på at høre det nye apparat i aktion, ligesom vi også regner med at få BeoPlay A9 ind til meget snarlig test.

Fakta

Vægt: 13,7 kg (uden ben)

Mål: På vægbeslag: 70 × 21,3 centimeter. På foden er enheden 91 centimeter høj.

Højttalere: 1 × 8″ bas og 2 × 3″ mellemtoneenhed 2 × 3⁄4″ diskantenhed

Forstærkere:

1 × 160 watt, klasse D (bas)
2 × 80 watt, klasse D (mellemtone)

2 × 80 watt, klasse D (diskant)

Indgange: Ethernet, USB, minijackstik

Farver: hvid, sort, sølv, rød, grøn eller brun

Ben: eg, teak eller standard