HTC bringer Champions League-trofæet til Danmark for første gang nogensinde
Tirsdag d. 10. december spiller FCK sin sidste gruppekamp i UEFA Champions League mod Real Madrid i Parken, og i den anledning har HTC fået bragt Champions League-trofæet til Danmark. Noget som aldrig før er sket. Ifølge HTC.
Trofæet vil kunne ses i HTC Concept Store på Købmagergade 30 i København mellem klokken 16.00 og 18.00, hvor HTC byder alle indenfor – arrangementet er gratis.
Her vil man kunne blive fotograferet sammen med pokalen af en fotograf og få billedet med hjem.
HTC underskrev sidste år en treårig aftale med UEFA og blev dermed officiel smartphone-sponsor af UEFA Champions League såvel som UEFA Europa League.