Samsung: Galaxy S5 lanceres til april

Samsung Galaxy S5 bliver næste topmodel fra Samsung – den lanceres til april, lyder det fra Samsung selv.

Samsung: Galaxy S5 lanceres til april

Rygterne om Samsung Galaxy S5 begynder for alvor at tage fart.

Rygterne går blandt andet på, at den får 4 GB RAM, at den laves i metal og at den kommer i to varianter, en med Android og en med Samsungs egen Tizen OS.

Men det er rygter og dem skal man tage med et gran salt. Nu har Business-sitet Bloomberg dog talt med det, vi må antage er en pålidelig kilde. Samsungs mobilchef, Lee Young-hee, fortæller således, at opfølgeren til Samsung Galaxy S4, det vil sige Samsung Galaxy S5, bliver lanceret til april.

Det kommer ikke som den helt store overraskelse, da Samsung plejer at lancere deres topmodel fra Galaxy S-serien i april eller maj. Dog må det siges at være overraskende, at Samsung allerede melder det ud nu. En årsag kan være at tage brodden lidt af lanceringen af for eksempel HTC One 2/ HTC M8.

Læs om alle rygterne om Samsung Galaxy S5!

Lee Young-hee fortæller samtidig, at Samsung gør sig grundige overvejelser om, hvorvidt Galaxy S5 skal udstyres med iris-skanner som modsvar til fingeraftryksscanneren iPhone 5s.

Lee Young-hee medgiver, at Galaxy S4 kan have skuffet køberne ved at ligne Galaxy S3 for meget designmæssigt, men uden at love det 100 procent siger hun, at der er gode chancer for, at Galaxy S5 bliver anderledes end forgængerne.

Kilde.