Google og Samsung i fælles front mod Apple
De kan næsten ikke findes større, Google og Samsung. Google har verdens mest udbredte mobile styresystem med Android og Samsung er verdens største mobilproducent.
De to firmaer har nu indgået et samarbejde om at dele patenter de næste ti år.
Aftalen gælder alle eksisterende patenter samt kommende patenter de næste 10 år.
Det nye samarbejde skulle ikke kun gælde mobile patenter, men også patenter inden for andre kategorier.
Prisen for aftalen er ikke oplyst.
Årsagen til at man indleder et sådant samarbejde skulle være, at de to giganter vil undgå juridiske tvister fremover, specielt Samsung har kæmpet meget med Apple i retssalene de sidste par år.
“Vi er meget tilfredse med at have indgået en licensaftale med vores partner Samsung. Ved at samarbejde på denne måde mindsker vi risikoen for retslige tvister og kan i stedet for fokusere på innovation”, siger Allen Lo fra Google i en kommentar.