Libratone Loop vinder iF Design Awards 2014
Det er andet år i træk, at en trådløs højttaler i Libratones produktfamilie får designpris af juryen bag iF Design Awards.
Sidste år modtog Libratone den eftertragtede, tyske designpris for den cylinderformede Zipp. Og nu er det så Libratone Loops tur.
Den blev lanceret i efteråret 2013 og dens cirkelformede højttaler med aftagelig fodstand og vægmontering samt slanke format imponerede altså iF-juryen, bestående af eksperter og designere fra hele verden, i en grad så danse Libratone igen vandt designprisen.
“Vores mål er at skabe fantastisk lyd i en unik indpakning. Vi er stolte over, at vores indsats for andet år i træk er blevet anerkendt og belønnet af højprofilerede brancheledere,” siger Tommy Andersen, CEO hos Libratone.
Den 28. februar deltager Libratone ved iF Design Awards prisuddeling, der afholdes i BMW Welt i München.
Alle prisvindere bliver for første gang præsenteret i den nye, gratis iF design-app, som vil være klar i slutningen af februar, i forbindelse med prisuddelingen.
Læs vores test af Libratone Loop.