Nu sættes Geekphone Revolution med to styresystemer snart til salg – se pris

Den spanske virksomhed Geekphone er snart klar til at sætte deres smartphone Revolution med to styresystemer til salg. Det sker den 20. februar.

Nu sættes Geekphone Revolution med to styresystemer snart til salg – se pris

2014 ser ud til at blive et spændende år, når det kommer til nye telefoner og nye producenter. Finske Jolla nåede faktisk at sætte deres Sailfish OS-mobil til salg inden udgangen af 2013, og nu er den spanske virksomhed Geekphone klar med deres Revolution-smartphone, der kører både med Android og Firefox OS.

Man skulle kunne skifte mellem de to styresystemer uden besvær.

Folkene bag telefonen kalder den selv for en highend-model, men det virker som en mindre overdrivelse.

Den har en skærm på 4,7 tommer med opløsningen 960 x 540 pixel. Den har dual core-processor på 1,6 Ghz, 4 GB indbygget hukommelse og plads til hukommelseskort.

Batteriet er på 2.000 mAh.

Geekphone Revolution sættes til salg på shop.geeksphone.com fra den 20. februar til 239 euro + moms, hvilket svarer til knap 2.300 kroner.

Læs vores store guide til nye mobilproducenter, som du skal holde øje med i 2014.