Apple styrer udenom konfliktmineraler

Apples årlige Supplier Responsibility Report gør klart, at de arbejder på at mindske brugen af konfliktmineraler.

Apple styrer udenom konfliktmineraler

Med alt om Foxconn og ansattes situation er det som om, Apple bruger lidt ekstra krudt på deres årlige Supplier Responsibility Report. Blandt andet viser den, at 95 procent af deres leverandører holder sig inden for rammerne af en arbejdsuge på maksimalt 60 timer for deres ansatte, noget der er steget fra 92 procent året før.

I rapporten fremgår det også, at Apple arbejder hårdt på at undgå konfliktmineraler og materialer fra den Demokratiske Republik Congo i deres kommende produkter.

Netop udvindingen af mineraler i urolige eller krigshærgede områder er noget, der er kommet mere og mere på tale de seneste år, og at forsøge at undgå materialer fra disse områder skal i fremtiden gøre, at færre mennesker kommer til skade som følge af udvindingen af disse.

Apple siger, at de allerede nu kan verificere, at det tantal, der bruges i deres mobiler, kommer fra konfliktområder. Derimod har flere af deres underleverandører af guld, tin og wolfram endnu ikke redegjort for deres kilder.