Sony Xperia Z2 fanget på billede og video

De seneste læk om Sonys topmodel inkluderer billeder, der sammenligner den med Xperia Z, og en 12 minutter lang video.

På mandag holder Sony en pressekonference, hvor det ventes, at de viser deres nye topmodel frem, der siges at hedde Xperia Z2. I disse dage myldrer det ud med læk om denne model, der har betegnelsen D6503 og kodenavnet Sirius.

Det sidste nye er billeder, der for første gang viser telefonens størrelse. På billedet her nedenfor ses Sirius til venstre sammenlignet med Sony Xperia Z til højre. I midten ses, hvad der siges at være et display-panel til Sirius.

Som det kan ses af billederne, er Z2 lidt større end Xperia Z.

Xperia Z1 er ikke med på billedet, men da også den var større end Xperia Z, lader det til, at Z2 bliver lige så stor, eller en smule mindre end Z1. Ifølge oplysningerne har man klemt en skærm på 5,2 tommer ind i stedet for 5 tommer som på Xperia Z og Z1.

Sony-D6503-Sirius-against-Xperia-Z-Z1-640x359

For dem, der vil se alt, hvad telefonen har at byde på af funktioner og indstillinger, har vi her øverst i artiklen en hele 12 minutter lang video, hvor en ukendt bruger demonstrerer telefonen. Lyden kan I skippe, det er mest tung vejrtrækning.

Kilde.