Samsung er større end Apple i USA – lige nu
Siden Apple lancerede deres iPhone 4S har den været den bedst sælgende telefon på det amerikanske marked, måned efter måned – indtil nu. Hos Canaccord Genuity laver man hver måned en oversigt over de bedst sælgende modeller hos de fire største amerikanske teleselskaber, AT&T, Verizon, Sprint og T-Mobile.
De seneste nye tal herfra viser, at Apples dominans over de sidste to måneder er blevet overhalet af Samsungs Galaxy S3 ved 3 ud af de 4 teleselskaber.
Ifølge Michael Walkley, der er analytiker hos Canaccord, er der dog ikke den store grund til bekymring hos Apple. Det virke nemlig meget oplagt at Apple sælger en mindre mænge telefoner lige nu, hvor den nye iPhone 5 skulle være på vej.
Tal fra analysefirmaet ComScore viser da også, at Apple nok ikke har grund til bekymring helt endnu. Selvom tallene viser, at Android stadig sidder hårdt på tronen med en markedsandel på hele 52,2 procent, ligger Apple lige efter med deres andel på 33,4 procent – hvilket for Apple er en forøgelse på 2 procentpoint fra april til juli. I samme periode har Android ”kun” oplevet fremgang på 1,4 procentpoint.
Igen er det især Blackberry-producenten Reseach In Motion (RIM) der må opgive deres andele til giganterne med en nedgang på 2,1 procentpoint. Trods tidligere omtalt fremgang, må Windows Phone dog også lade 0,4 procentpoint af deres andel.