TomTom navigation kommer til Android
Tom Tom har fremvist en ny navigations-app til Android telefoner, som skulle komme i oktober. App’en kommer til at tilbyde komplette TomTom kort samt deres “IQ ruter” og “HD traffik”. Udover at TomTom har lavet navigationsudstyr i mange år og derfor har megen erfaring, er en af de helt store fordele ved deres app, at den ikke kræver, at man er forbundet til WiFi eller mobildata for at virke, og som tilfældet er ved for eksempel Googles Navigation.
Da app’en først er sat til lancering i oktober, kender vi endnu ikke ret mange detaljer om den, men til sammenligning har TomTom haft deres app på Apples App Store i noget tid. Her kan man se at en app med kort over de nordiske lande alene koster 439 kr. og fylder 434 MB, så man skal sørge for at plads nok på sin telefon.
Offentliggørelsen af Android-navigationen kommer kort tid efter at TomTom også har annonceret deres ”Hands-free Car Kit” til smartphones. Kittet er en universalholder til diverse smartphones med indbygget micro-usb-lader og bluetooth, så man kan have sin smartphone siddende til opladning i forruden af bilen. Kittet er derfor også perfekt til at have telefonen siddende i, når man bruger den som GPS navigator.