Ny gratis app måler dit mobilforbrug og halverer din mobilregning
MobilKunden.dk har lanceret en Android-app i beta, som automatisk giver mobilkunderne overblikket over deres løbende mobilforbrug og som viser teleselskabernes aktuelle priser på 322 forskellige mobilpakker fordelt på 33 danske mobilselskaber.
“Mobilkunderne kan meget let halvere mobilregningen. Nu kan de jo endelig se deres faktiske mobilforbrug og samtidig tjekke teleselskabernes aktuelle priser på mobilpakker”, siger Nicolas Fredriksen, stifter af MobilKunden.dk
Appen registrerer kontinuerligt brugerens mobilforbrug og forbrugsoversigten opdateres hver tolvte time, mens teleselskabernes priser på mobilpakker bliver opdateret hver tredje dag.
Baseret på brugerens gennemsnitlige mobilforbrug udregner appen automatisk den mest optimale sammensætning af mobilpakke med tale, data og SMS/mms. Det er så op til den enkelte mobilkunde at beslutte, hvilken pakke man evt. vil vælge.
“Mange mobilkunder bliver sikkert meget overrasket, når de ser, hvor lidt tale, data og SMS/mms, de egentlig har behov for. Det gælder især data, hvor danskerne typisk kan nøjes med 20–30 procent af den datamængde, de faktisk betaler for”, vurderer Nicolas Fredriksen.
MobilKunden.dk giver:
• En detaljeret oversigt over aktuelt og gennemsnitligt forbrug.
• Automatisk beregning af den mest optimale størrelse på din mobilpakke.
• Adgang til prissammenligning af teleselskabernes mobilabonnement.
MobilKunden.dk måler:
a) Antal opkald til danske numre.
b) Antal opkald til udenlandske numre.
c) Samtalelængde ved udgående samtaler til danske numre.
d) Samtalelængde ved udgående samtaler til udenlandske numre.
e) Samtalelængde ved indgående samtaler.
f) Total samtalelængde ud- og indgående samtaler.
g) Gennemsnitlig samtalelængde pr. opkald til danske numre.
h) Gennemsnitlig samtalelængde pr. opkald til udenlandske numre.
i) Dataforbrug over mobilnettet i Danmark.
j) Antal SMS og MMS til danske og udenlandske numre.
Læs mere om MobilKunden.dk på Google Play
Der har siden i går været problemer med vores servere. Det har nogen tilfælde uheldigvis medført forkerte dataregistreringer. Vi arbejder intenst med at løse problemerne. Vi beklager meget. Tak for jeres tålmodighed.