App test af Firechat: Chat uden mobil opkobling

Med den nye aMed den nye app kan du chatte med andre via Bluetooth og Wi-Fi.pp kan du chatte med andre via Bluetooth og Wi-Fi.

App test af Firechat: Chat uden mobil opkobling

Den nylancerede chat-app Firechat benytter en mindre kendt funktion i iOS, der hedder Multipeer Connectivity Framework, MCF, der gør det muligt at chatte med andre brugere uden at skulle koble dig op til internettet.

Kommunikationen mellem to eller flere personer foregår i stedet via Bluetooth eller Wi-Fi.

Hver tændt telefon i nærheden, der benytter Firechat, agerer desuden knudepunkt i et midlertidigt netværk, hvilket betyder, at man i teorien kan chatte med folk, der ikke sidder inden for ens Wi-Fi- eller Bluetooth-rækkevidde, hvilket ellers siges at være godt ni meter.

Under testen af Firechat fungerede kommunikationen vis Bluetooth ganske udmærket til at sende såvel tekst- som billedbeskeder. Det lykkedes mindre godt, da vi kun havde Wi-Fi slået til, da billederne ikke kom frem. Appen er let at bruge; man vælger et brugernavn, og så begynder man at chatte.

 

Find masser af test af apps!

Man kan da vælge at chatte med personer, der er i nærheden (altså inden for cirka ni meters radius) eller med andre, der bruger Firechat på samme tidspunkt. At chatte en og en er en funktion, der derimod mangler. Med andre ord er alle chatmeddelelser offentlige, selvom chat med personer i nærheden i teorien begrænser antallet af personer, der kan læse beskeden.

Da man ikke behøver oprette en noget og selv vælger brugernavn, kan man altså være helt anonym. Lukker man appen, slettes chathistorikken desuden.

Vil man chatte åbent, med venner og ukendte personer omkring sig, for eksempel ved en fodboldkamp (hvor det mobile net ofte ikke kan klare det) eller udenlands, hvor man vil undgår høje omkostninger for mobilt bredbånd, så er appen nok vældigt brugbar. Er man ude efter noget mere privat, er andre chat-apps måske mere passende.

Et andet muligt anvendelsesområde er krisesituationer, hvor information kan sendes til mange personer samtidig. Reklamemeddelelser er yderligere et område, hvor MCF – ikke Firechat specifikt – kan være brugbart inden for.

Den eneste anden app, der i dag benytter MCF, er Apple iOS 7s egen fildelingsfunktion Airdrop. Da MCF ikke understøttes af hverken Android eller Windows Phone på nuværende tidspunkt, kommer det nok til at være noget tid, inden Firechat kommer til de platforme.

Navn: Firechat

Pris (iOS): Gratis

Karakter: 6/10

Firechat til iOS

Firechat til Android