Google vil overvåge dit hjem
Mange af os har sikkert allerede konto hos Google og via vores cookies og IP-adresse, så har Google godt styr på vores interesser og surfvaner.
Nu vil Google så tage endnu et skridt ind i vores hverdag med overvågningsudstyr til hjemmet.
Ifølge The Information overvejer Google nemlig at opkøbe det nystartede selskab Dropcam, der producerer kamera med cloud-baseret overvågningssystem.
Tingenes internet er et område, der vokser vældig hurtigt lige nu og spås også at gøre det fremover.
Ericsson spår for eksempel, at vi i 2020 vil have 50 milliarder opkoblede enheder på nettet. At Google ønsker et bid af den kage, kan ikke overraske.
Googles Nest-division har nemlig fået et godt øje til Dropcam netop for at kunne øge sortimentet af internetopkoblede Google-enheder i hjemmet, skriver The Information.
Dropcam-enheden sælges for det, der svarer til knap 1.000 kroner og er blandt andet udstyret med infrarød, indbygget mikrofon og højtaler.
Desuden producerer Dropcam også et tilbehør, der hedder Dropcam Tabs. Det er en enhed, der spotter bevægelse og som kan placeres ved for eksempel døre og vinduer