Sony lancerer selfie-mobil (video)
Xperia C3: Selfie blev et af de helt store nye ord sidste år. Det dækker over selvportrætter, som man tager med mobilens frontkamera. Det er et fænomen, der er blevet så populært, at det i blandt andet Sverige har få sin egen historiske udstilling på Nationalmuseet.
Flere producenter har lanceret mobiler med fokus på at kunne tage bedre selfies, og nu kommer turen til Sony med Sony Xperia C3.
Xperia C3 har vidvinkelfrontkamera. Opløsningen er 5 megapixel og den har også fotolampe i LED-format.
Sony har også tilpasset softwaren til selvportrætter, hvilket blandt andet betyder, at man kan tage selfies med HDR med frontkameraet.
Det skulle også være enkelt at tilføje effekter på billeder og videoer, du tager med frontkameraet med forskellige augmented reality-funktioner, filter og effekter.
Xperia C3 specs
Sony Xperia C3 er ellers udrustet med med 5,5 tommer stor skærm med 1280 x 720 pixel, 1 GB RAM, 8 GB indbygget hukommelse og quad core-processoor med 1,2 Ghz.
Telefonen understøtter også 4G og har plads til to sim-kort. Batteriet er på 2.500 mAh.
Sony Xperia C3 ruller først ud i Kina og andre lande kommer også til senere. Vi har ikke modtaget informationer om den nye Xperia C3 i Danmark, så noget tyder på, at den desværre ikke kommer til Danmark.
Prissammenligning: Bedste pris Sony mobiler