3: Vi bliver den overlevende leder

“Vi bliver ikke konsolideret, det er os, der konsoliderer”. Sådan lyder det fra 3, der er på udkig efter nye markeder i Europa.

3: Vi bliver den overlevende leder

Operatøren 3 er ejet af det Hong Kong-baserede konsortium Hutchison Whampoa. De har siden 2002 spyttet rigtig mange penge i at bygge netværk op i de ni lande, de opererer i.

De sidste par år er det dog blevet diskuteret i mobilbranchen, om der er plads til hele fire operatører med eget netværk i Danmark. Ud over 3, drejer det sig selvfølgelig om TDC, Telia og Telenor.

At vi overhovedet har den diskussion skyldes blandt andet den voldsomme priskrig, som Onfone satte i gang – en priskrig der fik konkurrenterne til at bløde.

Telia og Telenor er gået sammen om et fælles netværk, men der tales ellers også om, at en af de fire operatører ganske enkelt snart vil blive opkøbt.

Hvis man skal tro Hutchison Whampoas ledende chef, Canning Fok, så bliver det i hvert fald ikke 3, der bliver opkøbt af konkurrenterne i Europa.

“Hvis der nogensinde kommer til at ske en konsolidering, så er det os, der konsolidere, vi bliver ikke konsolideret”, lyder det således fra Canning Fok ifølge Bloomberg.

Han spiller lidt mere med musklerne over for Bloomberg: ”Det er os, der ender med at blive den overlevende leder. Jeg er ikke interesseret i noget som helst andet”.

3 er pt. i opkøbsforhandlinger med Orange i Østrig, en handel der vurderes til at være i omegnen af 1,3 milliarder dollar, svarende til små 10 milliarder kroner.  Bliver det opkøb en realitet, vil det betyde, at Østrig går fra fire til tre operatører.

3 har knap 30 millioner kunder i Europa.

Kilde.