HTC Desire 610 test: Discount til høj pris
HTC Desire 610 test:
Hvorfor bruge 5.000 kroner på en mobil, hvis man kan få en næsten magen til for det halve? Ja, helt så godt er det måske ikke, men HTC Desire 610 er alligevel et godt eksempel på en telefon, der har arvet mange funktioner fra sin betydeligt dyrere søskendemodel, i det helt tilfælde den nye HTC One M8.
Der er selvfølgelig meget, der adskiller de to telefoner, ikke kun prisen, men der er samtidig mange eksempler på funktioner, der er fælles.
Startskærmen Blinkfeed er en af dem, og en anden den ekstreme batterisparefunktion, men vi begynder et andet sted.
Materiale og hardware er det, der afslører, at HTC Desire 610 ikke er dyr. Hvis HTC’ flagskibsmodel One M8 er kompromisløs i sit udseende, er Desire uden tvivl enklere.
Materialet, der er benyttet, er på forsiden og siderne mat, lidt gummiagtig plast, mens der på bagsiden sidder plast med en blankere overflade. Det gummiagtige giver et godt greb, men bagsiden tiltrækker let fingeraftryk.
Ser vi på detaljer og holdbarhed, virker telefonen vellavet, selv når man klemmer lidt til. Klappen, der beskytter SIM-kortet og hukommelseskortpladsen, kan dog binde lidt og har definitiv ikke samme kompromisløse pasform, som en tilsvarende i metal ville have.
Det er selvfølgelig ikke så mærkeligt, at denne discountmodel, som man trods alt må kalde den, ikke har samme ydeevne og egenskaber som topmodellerne.
Prisguide: Billig mobilabonnement til familier
Skærmen har for eksempel relativt lav opløsning, men jeg synes alligevel, den er klart godkendt med acceptabel skarphed og god farvegengivelse.
Det samme gælder ydeevnen, og selvom processor og arbejdshukommelse ikke er de vildeste, giver telefonen alligevel en god oplevelse uden alt for meget ventetid.