Musik og videotjenester hitter hos Telmore Play
I løbet af de første 6 uger efter lanceringen midt i juni fik Telmore 20.000 kunder på abonnementet Telmore Play, der udover fri tale, sms og mms samt 5 GB data om måneden også indeholder en masse tjenester. Tallet er i dag på cirka 25.000 oplyser Telmore nu.
Rasmus Busk, kommerciel direktør i Telmore forklarer, at Telmore tager flere kunder fra de andre selskaber udenfor koncernen end markedsandele tilsiger de skulle og det kalder han naturligvis for gode nyheder.
Han fortæller også, at alle tjenesterne faktisk er aktiveret i ret høj grad, men musikken og SVOD-tjenesterne (videotjenesterne HBO Nordic, Cmore, Min Bio og TV2 Play on Demand) trækker lidt mere end de øvrige tjenester med bøger, magasiner og aviser.
Telmore Play inkluderer disse tjenester:
HBO Nordic (Film)
TV2 Play On Demand (Film og serier)
Politiken (nyheder)
Ekstra Bladet (nyheder)
Mofibo (e-bøger)
Eurowoman (magasin)
Euroman (magasin)
Telmore Musik (Musik)
Gastro (magasin)
RUM (Magasin)
Min Bio (film til børn)